Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Artiskok og peberfrugtcreme til det hele

Vegansk

Vask og tør snakpeber og fjern stilk og kærner. Kom dem i en beholder som er god at blende i. Hæld olien fra artiskokkerne og kom dem oven i sammen med basilikum. Blend og smag til med salt.

Du kan bruge almindelige artiskokker fra dåse, men de smager ikke nær så godt. Har forsøgt at pimpe dem med røget paprika, men det blev ikke helt så godt som de grillede.

Frisk basilikum smager lidt for meget igennem efter min smag - så det vil jeg ikke anbefale.

Brug cremen ovenpå brød, som salatdressing, som tilbehør til dine grøntsager. Den smager død godt i pita og som tilbehør til grill.

God sommer!


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Bodil

Ingredienser:

1 glas grillede artiskokker.
1-2 røde snakpeber eller rød peberfrugt.
1-2 spsk. tørret basilikum.
Evt. 1 fed hvidløg revet fint.
Lidt salt.
 
Se flere opskrifter på Saucer, dips og dressinger