Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Rodfrugtechips

Vegansk

Du kan godt lave dine egne gode rodfrugtechips som er meget billigere end dem du i dyre domme køber i en lille pose i Helsekostforretningen.
Det kræver ikke så meget arbejde men du skal lige prøve det et par gange inden det går helt let. Der er nogle teknikker man skal have fat på. Det er ikke bare lige at skære nogle skiver af nogle rodfugter og så bage dem i ovnen og så drysse salt på - jo, det kan du godt gøre sådan lidt groft sagt hvis du skal spise dem nu og her MEN hvis du vil kunne gemme dem i et par uger eller tre eller mere så skal der altså være omtanke med.

Du skal selvfølgeligt vælge de økologiske eller biodynamiske rodfrugter du kan lide og gøre dem rene og skrælle dem tyndt (så der ikke er for meget spild unødigt).

Jeg synes det er vigtigt der er noget til øjet der ser så sørg for et godt farvespild. Prøv om du kan få farvede eller stribede rødbeder. Pastinak er super. Det samme er jordskok, persillerod, skorzonerod, knold/rod-selleri m.v.

Så skal rodfrugterne høvles på et mandolinjern hvis du har sådan et eller på din foodprocessor hvis du har. For det der er succeskriteriet er at alle rodfrugte-skiver har samme tykkelse for så bliver de sprøde på samme tid og ingen bliver sorte - og de skal nemlig også blive HELT tørre for ellers vil de mugne for dig.
Så hvis du ikke har mulighed for at høvle i 0,2 cm tykkelse elelr sådan cirka så er mit tip at du tager en gammeldags ostehøvl eller et rivejern og så laver skiver som når du laver agurkesalat. Pres godt til hver gang så du får de her skiver på cirka 2 milimeter eller måske 2,5 milimeter.
Der er ikke så voldsomt meget vand i rodfrugter ved vi men omvendt skal AL vædske ud når de tørrer i ovnen så de må ikke være for tynde. Det skal du huske hvis du skærer i hånden.

Når du så skal bage/riste dine chips i ovnen så skal de være i et lag på hver rist (ikke plade - for når du vælger rist så får de varme fra begge sider og også den varme luft og tørre ud - så spare du besværet med at vende!!) de for ellers så dækker de over hinanden og kan ikke tøre ud og vil til slut mugne i pose eller box. Så er alt arbejde og råvare spildt.
Hold hver slags rodfrugt for sig og bag dem evt. for sig. De skal ikke nødvendigvis have lige lang tid.
Pensl hver chips med et tyndt lag olivenolie og drys med en ganske lille smule salt.
Det er nok at man pensler på den ene side og drysser salt på den ene.
Så skal de i ovnen ved ca. 170 grader. Men det afhænger af din ovn. Der er jo stor forskel på alm. ovn og varmluft.
Man skal så bare holde øje med sine chips og lade dem lige blive brune og så slukke og lade dem stå nogle minutter - gerne fem (men de skal jo ikke blive sorte). Men det vigtigste er at de tørrer helt ind så de kan holde sig.

Du kan udemærket vælge at gøre det ved lavere varme i længere tid. Det er fint. Så har man mere ro på. Men det tager en del tid.

Jeg synes der er meget tid og energi sparet ved at ligge dem på en rist så de får varme fra begge sider på en gang og kan tørre. Men hvis du synes det er besværligt så skal du bare bruge en plade og vende halvvejs.

Man kan bruge urthesalt, lidt chili eller hvidløg. Hvad man har lyst til.

De kan bruges til meget mere end snack.
I salater er de ekstremt lækre som alternativ til (tit usunde og fede) brødcroutoner (som selvflgeligt godt kan være lækre og sundere).
På supper som drys kan de også bruges. Især på blendede efterårs- og vintersupper.
De er gode at blande op med hjemmelavede saltede nødder, kerner og frø - og evt. ristede sojabønner og ditto kikærter.


Bedømmelse: 10 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af cyrene

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Fastfood og Snacks