Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Milde fusilli

Milde fusilli

Vegansk

Fremgangsmåde:

Pastaen koges i letsaltet vand efter anvisning på pakken, og vandet hældes fra.

Løg og hvidløg steges i lidt vand i en gryde ved høj varme, til løgene er klare. Tilsæt peberfrugterne, tomaterne og saften fra begge dele, og rør godt rundt. Efter ca. 5 min. tilsættes bouillon og krydderier.

Kog retten igennem i 5-10 min. Herefter tages den af varmen og blendes med en stavblender, til den er uden klumper, men gerne lidt rustik. Smag den til, og køl saucen lidt af inden servering, så smager den af endnu mere.

Server pastaen vendt i saucen og pyntet med basilikumpuré.

TIP! Denne lækre sauce kan også serveres som suppe. Tilsæt da evt. mere bouillon.

Basilikumpuré:

Blend alle ingredienser, og smag til med urtesalt.

http://henriettevesterbak.wordpress.com/2013/07/22/milde-fusilli-en-venlig-ret/


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af HenrietteV

Ingredienser:

180 g fusilli, f.eks. af majs
8 store skoldede tomater (ca. 1 kg), grofthakkede
2 røde peberfrugter, grillede og grofthakkede
1 stort løg, grofthakket
4 fed hvidløg, grofthakkede
1 ½ dl grøntsagsbouillon
1 tsk. paprika
1 tsk. tørret timian
urtesalt
friskkværnet peber

Til basilikumpuré:

1 dl tætpakket basilikum
45 g pinjekerner
1 stort fed hvidløg
½ dl vand
1 spsk. citronsaft
urtesalt
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad

Alle opskrifter af HenrietteV: